content

Adminstration, produktionsstyring

2020

Næstved gulve A/S

Næstved gulve har høstet alle fordelene med IT-værktøjer på et år

Dansk Byggeri IT-messe gav første skub
Oplevelsen af at flytte papir fra den ene bunke til den anden fik Jonny Jørgensen til at se sig om efter it-løsninger, der kunne lette hverdagens administration. Byggeriets IT-messe gav første skub.

Tiden var til, at vi så kritisk på vores system. Vi følte, at vi spildte tiden ved at flytte papir fra den ene bunke til den anden. Vi deltog derfor på IT-messen et par år i træk. Her talte vi med leverandørerne og hørte, hvad der kunne lade sig gøre. Det fik os til efterfølgende at kontakte BASIT. De hjalp os med at få overblik over vores udfordringer og lave en handlingsplan, siger Jonny Jørgensen, der efter bare en måned kunne mærke en lettelse i hverdagen.

Færre fejl!
Med rådgivning fra BASIT udvalgte Jonny Jørgensen tre potentielle leverandører til et interview om, hvad de kunne levere og hvordan. Jonny valgte, baseret på de tre bud, sin nye IT-leverandør, og allerede nu er fordelene reducerede omkostninger til administration realiseret.

- Vores administration er blevet langt mindre tidskrævende. Svendene kan få deres arbejdssedler direkte på telefonen, og de kan registrere timer og materialer med det samme, så vi kan fakturere hurtigere end tidligere. Det minimerer også risikoen for fejl, fordi tingene bliver registreret løbende.

”Oplevelsen af at flytte papir fra den ene bunke til den anden, fik os til at se på IT-værktøjer der kunne lette dagligdagens administration. Dansk Byggeris IT-messe gav første skub"


Administrerende direktør Jonny Jørgensen

Pris efter travlhed
Selve systemet er også fleksibelt i forhold til, hvor travlt Jonny Jørgensens virksomhed Næstved Gulve har. Hver måned betaler Jonny Jørgensen en abonnementspris for systemet. Prisen er udregnet efter hvor mange bilag, der skal behandles om året i virksomheden.

En af de store fordele ved systemet er fleksibiliteten i forhold til, hvor travlt der er i virksomheden. Hver måned betaler Jonny Jørgensen en abonnementspris for systemet. Prisen er udregnet efter hvor mange bilag, der skal behandles om året i virksomheden. - Jeg valgte et system, der er specielt stærkt med hensyn til projektstyring og regnskab, hvor de øvrige leverandørers systemer har nogle andre fordele.

BASIT har kontakten til og overblikket over hvilke IT-leverandører, der har løsninger henvendt direkte til bygge- og anlægsbranchen. Dette blev en fordel da Jonny Jørgensen valgte den nye IT-leverandør.

Den valgte leverandør har mange kunder inden for byggebranchen og kan tilpasse systemet de særlige udfordringer, vi har i byggeriet. Næste skridt bliver, at jeg skal se på kvalitetssikringen. Der skal jeg også arbejde noget mere med IT-løsninger, og vil i den forbindelse undersøge mere omkring Gulvbranchens Kvalitetssikringsløsning, fortæller Jonny Jørgensen, der anbefaler virksomheder med lignende udfordringer til at deltage i IT-messen.